
Hvem er jeg?
Din hjælper mod en sund og veltilpas hest.
Hestemassør Thelma Hansen
Mit mål, som hestemassør, er at skabe de bedste vilkår for hest såvel som rytter. Jeg håber på, at jeg gennem mit arbejde kan hjælpe dig på vej mod en veltrivende og tilpas hest, for at træningen bliver sjovere for hele ekvipagen. Herunder finder du lidt mere om min baggrund og motivation.
Uddannelse
Certificeret hestemassør
D. 1/12-2023 blev jeg færdiguddannet certificeret hestemassør hos Center for Dyreterapi. Uddannelsen er internationalt anerkendt af ICCT og IEBWA.
I juni 2024 har jeg gennemført efteruddannelsesmodulet om thorax hos Center for Dyreterapi.
I februar og marts 2025 har jeg taget kurser i kranio-sakral terapi hos Center For Dyreterapi.
Værdier
Velfærd i fokus
Det vigtigste for mig er, at hele ekvipagen trives i træningen. Gennem afbalancering og tilpasset træning stræber jeg efter at skabe en sund og glad hest. I mit arbejde vægter jeg desuden dialogen med ejeren, således at der kan findes de bedst mulige løsninger til ekvipagen.

